Tilbage

100. En Ny Begyndelse
af Rick Joyner

Når jeg skriver dette, nærmer vi os begyndelsen på et nyt århundrede og nyt årtusinde. Da denne form for ændring kun kommer hvert tusinde år, hvis der nogensinde var tid til at tænke på nye begyndelser, virker dette som et godt bud.

Jeg er blevet spurgt et par gange for nylig, hvad jeg synes om nytårsforsætter. Da dette ser ud til at være på så mange menneskers sind, så jeg vil først tage dette op inden jeg går videre til mit hovedpunkt. Jeg synes at hver dag skulle være ny for enhver kristen, og at vi ikke skulle have brug for sådanne lejligheder til at give løfter om at foretage nødvendige ændringer. Jeg ved også, at "idealer" kun fungerer for en lille procentdel af mennesker, og resten af os har normalt brug for den hjælp, vi kan få fra sådanne ting. Jeg tror også, at Herren i Han's rigelige nåde tillader og måske endda sætter pris på vores forsøg på at gøre det rigtige (ved hjælp af hvilke krykker vi har brug for), så længe vi ikke ud af dem bygger love eller principper for tilbedelse af Ham.

Alligevel skal det højeste og ultimative formål for enhver kristen være at leve ved Helligåndens kraft, ikke menneskelige krykker. Korset er Guds kraft (se 1 Kor. 1:18). Kraften til at imødekomme ethvert menneskeligt behov eller løse ethvert menneskeligt problem findes ved korset. Hvorfor skal vi søge efter kraft andre steder?

På nytårsaften, netop ved århundredeskiftet, var det nøjagtigt hundrede år siden begivenheden, som mange markerer som den sande begyndelse af den moderne pinsefornyelse - udgydelsen af Helligånden i Topeka, Kansas. Nu har hundreder af millioner mennesker oplevet Helligåndens dåb. Bevægelsen, som denne begivenhed udløste, har været den hurtigst voksende åndelige bevægelse i historien, og i stedet for at den aftager, accelererer den, når vi nærmer os dette nye årtusinde. Der er dog noget der kommer, der vil markere begyndelsen på et endnu større fremskridt af evangeliet, hvilket giver det mere substans, dybde og kraft - Helligåndens fylde.

Selvfølgelig er vi fyldt med Helligånden, når vi modtager Åndens dåb, men mens vi prøver ikke at blive sammenfiltret i betydningsmæssige termer, er det at være døbt i nogeter at være nedsænke i det. Dåben i Helligånden er en så kraftig, livsændrende oplevelse, at der har været en tendens til at tro, at dette er alt, hvad vi har brug for. I Apostlenes gerning, har vi længe efter pinse-dagen og Helligåndens udgydelse, har vi eksempler på, at apostlene udførte ekstraordinære gerninger, da de på ny blev "fyldt med Helligånden" (se Ap.g. 4:8,31. 13:9,52).

Der er ingen tvivl om, at dåben i Helligånden er en bemyndigelse, der radikalt kan ændre vores liv og resultere i meget mere frugtbarhed for evangeliet. DL Moody hævdede, at han kun havde få omvendelser gennem sin tjeneste, indtil han modtog Helligåndens dåb, som på det tidspunkt mange omtalte som "den anden nåde." Dette var også klart i Apostlenes gerning. Apostlene blev fyldt med Ånden på pinse dagen, men selv efter denne dybe og kraftfulde ændring i deres liv havde de stadig andre oplevelser af at være ”fyldt med Ånden”. Hvad er min pointe?

Jeg hørte engang en berømt pinse-tjener sige, at hvis pinse og karismatik var faktisk åndsfyldte mennesker, "vi har på en eller anden måde fået en lækage!" Er det derfor, vi ser, at der var behov for gentagne "fyldninger" i Apostlenes gerning? Måske.

Antag, at vi virkelig anså Helligånden som den mest værdifulde skat, vi nogensinde kunne besidde på denne jord. Hvis vi havde en masse penge vi skulle bære, men fortsat mister betydelige mængder af dem, ville vi gøre alt for at finde ud af, hvor hullet er og lukke det. Hvor meget mere skulle vi så ikke være bekymret hvorfor vi ikke bliver fyldt med Helligånden? Hvad er de ting, der får os til at fjerne os fra Herrens åbenlyse nærvær i vores liv? Er der huller i vores liv, der endda kan være så store, at de kalder dem "helvede porte", hvilket gør det muligt for helvede styrker næsten fuldstændigt at frarøve vores arv i Kristus?

Naturligvis er de primære ting, der kommer til at fornærme Helligånden, de ting, der er uhellige. Når vi tænker på uhellige, tænker vi som regel først på seksuelle lyster og perversioner. Uden tvivl er disse stødende for Gud, og skrifterne er tydelige, at Guds vrede vil komme på grund af dem. I Ef. 4:30 formanes vi dog, "bedrøv ikke Guds Hellige Ånd, som du blev forseglet til forløsningens dag." Derefter får vi at vide, hvordan vi ikke skal bedrøve Ham i de næste to vers: "Lad al bitterhed og vrede og harme og sladder og bagvaskelse være fjert fra dig sammen med al ondskab. Og vær venlig, ømhjertet, tilgivende mod hinanden,, ligesom Gud i Kristus også har tilgivet jer."

Gud er kærlighed, og alt, hvad der ikke gøres i kærlighed, bedrøver Ham. Seksuel synd er en synd, fordi dens begjær er modkraften til at elske. Sex blev skabt for kærlighed, ikke kærlighed til sex. Imidlertid al det som er modsat til at elske, såsom bitterhed, vrede, vrede, bakvaskelse og ondskab bedrøver Helligånden.

Hvis der er en beslutning, vi kunne tage for dette kommende nye år, så lad det være at blive fyldt med Helligånden, vandre i Ånden og ikke gøre noget, der ville bedrøver Ånden. Min bøn for dig er, at apostelen Paulus bøn ville blive opfyldt i dit liv:

Ef. 3:16-20.
Han efter sin herligheds rigdom vil give mig, at jeg med kraft må styrkes ved Han's Ånd i mit indre menneske [iboende inderste jeg og personlighed].

17. Så at Kristus kan bo i mit hjerter gennem min tro, at jeg må blive [dybt] rodfæstet og [sikkert] grundfæstet i kærlighed,

18. så jeg må være i stand til at forstå sammen med alle de hellige [Guds hengivne folk], hvor stor bredden og længden og højden og dybden som Han's kærlighed er [fuldt ud opleve denne fantastiske endeløse kærlighed],

19. og [at du kan komme] til at kende [gennem personlig erfaring] Kristi kærlighed, som langt overgår al kundskab, erfaring, erkendelse, så jeg kan blive fyldt op [i hele mit væsen] med hele Guds fylde [så jeg kan have den rigeste oplevelse af Guds nærvær i mit liv, helt fyldt og oversvømmet med Gud selv].

20. Men til Ham, som over al måde formår [at udføre Han's formål] i henhold til Han's magt/kraft, som virker i mig, til at gøre langt ud over det, som jeg beder om eller forstår [uendeligt langt udover mine største bønner, håb, eller drømme],

Før verdens ende vil der være et folk, der vandrer og forbliver i Ånden. Fordi de vandre i kærlighed, får de overdraget en hidtil uset kraft. På denne måde demonstreres Guds rige som modkraft til alt det onde, der forvandler og ødelægger jorden. I sidste ende vil denne kraft sejre, så selv løven vil lægge sig ved siden af lammet, og ingen vil skade nogen igen. Hvorfor ikke beslutte nu, at vi vil være en del af at forberede vejen for dette store rige? Det er ved hånden

101. Vandre Ind i Herligheden
OP